Vejledning i 7. klasse

I 7. klasse skal du til at lære om uddannelsessystemet, så du forberedes til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Du skal sammen med dine forældre fortsætte med at arbejde med elevplanen, og hvis der er behov for det, skal du til samtale hos uddannelsesvejlederen.

Skolen skal i 7. klasse undervise dig i Uddannelse og Job. Det kan for eksempel være undervisning om arbejdsmiljø. Det kan også være, at du og din klasse tager på virksomhedsbesøg for at se, hvordan en virksomhed fungerer.

Hvis du selv vil begynde at undersøge lidt om uddannelserne, kan du gå ind på www.ug.dk, hvor du kan læse om alle uddannelsesmuligheder i Danmark og i udlandet.

Med dit UNI-C Login kan du på www.minfremtid.dk, læse mere om uddannelser og job.