Forældre

I er som forældre en vigtig samarbejdspartner, og I er altid velkomne til at kontakte jeres barns UU-vejleder med spørgsmål.

I er som forældre en vigtig samarbejdspartner, og I er altid velkomne til at kontakte jeres barns UU-vejleder med spørgsmål om vejledning, uddannelse eller arbejde, hvis jeres barn er erklæret ikke-uddannelsesparat.

For uddannelsesparate elever findes e-vejledning til hjælp i valget i af ungdomsuddannelse og UddannelsesGuiden til informationssøgning.

Vi opfordrer jer til at tage aktivt del i jeres barns uddannelsesplanlægning.

Som forældre kan I støtte i vejledningsprocessen på flere måder:

  • Læs klassetrinsafsnittene fx vejledning i 7. klasse, så I ved hvad der sker.
  • Tal med jeres barn om fremtiden og ønsker om uddannelse.
  • Vis interesse for jeres barns uddannelsesplan.
  • Tal med jeres barn om mulighederne for at vælge introduktionskurser og brobygning.
  • Vær tydelige i jeres egne holdninger og forventninger til jeres barn.
  • Deltag i de møder og aktiviteter, der handler om uddannelse.

Hvis I vil finde ud af, hvem der er vejleder for jeres barn, kan I bruge funktionen "Find din vejleder".

På UddannelsesGuiden.dk finder I en god guide til forældre med:

  • Gode råd og inspiration til hvordan du støtter dit barns uddannelsesvalg.
  • Overblik over hvilke muligheder de forskellige uddannelser giver.
  • Information om de valg dit barn skal træffe i løbet af grundskolen og på ungdomsuddannelserne.