Introduktionskurser i 8. klasse

Klasselæreren og UU-vejlederen er fælles om at sikre, at den enkelte elev får det bedste grundlag for at træffe beslutning om valg af ungdomsuddannelse.

Alle elever i 8. klasse skal på introduktionskursus i en uge. I løbet af ugen skal de introduceres til to ungdomsuddannelser (2+3 dage) i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. De får mulighed for at besøge både erhvervsuddannelser og gymnasiale ungdomsuddannelser.

Formålet med introduktionskurserne er at give eleverne kendskab til ungdomsuddannelserne. Undervisningen er både teoretisk og praktisk og skal give eleverne et indtryk af krav og muligheder på den enkelte uddannelse.

Ungdomsuddannelserne er ansvarlige for indholdet af introduktionsforløbene. På linket brobygning.net kan man finde en nærmere beskrivelse af den enkelte uddannelse.

Besøgene er et led i arbejdet med den enkelte elevs uddannelsesplan og en hjælp til valg af ungdomsuddannelse.

UU-vejlederen informerer om forløbene og koordinerer tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne.

Klasselæreren foretager i samarbejde med UU-vejlederen en grundig for- og efterbehandling af introduktionsforløbet for den enkelte elev, således at eleven får det bedste grundlag for at træffe beslutning om valg af ungdomsuddannelse.

Gå til Brobygning.net