Brobygning i 9. klasse

Klasselæreren og UU-vejlederen samarbejder om brobygningsforløbet for de enkelte elever.

Brobygning i 9. klasse er et tilbud til elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate. Målet er, at eleven bliver mere afklaret omkring sit valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

UU-vejlederen vurderer, hvilke elever der har behov for brobygning i samarbejde med klassens lærere.

Et brobygningsforløb finder sted i efteråret, varer 5 dage og foregår på den ungdomsuddannelse, som eleven overvejer.

Ved at deltage i brobygning får eleven mulighed for:

  • at opleve et uddannelsesforløb
  • at deltage i den faglige undervisning
  • at få kendskab til generelle og karakteristiske fag
  • at gøre egne erfaringer med lektier, metoder, omgangsform, regler m.m.
  • at gøre egne erfaringer med det sociale liv og skolens kultur
  • at møde elever og lærere på stedet
  • at få kendskab til krav og muligheder for senere uddannelse
  • at erhverve sig viden til brug ved den obligatoriske, selvvalgte opgave i 10. klasse

UU-vejlederen er ansvarlig for tilmeldingen.

På brobygning.net findes beskrivelser af, hvad der sker på brobygningsforløbene på de forskellige ungdomsuddannelser.

Klasselæreren foretager i samarbejde med UU-vejlederen en grundig for- og efterbehandling af brobygningsforløbet for den enkelte elev, således at brobygningen bliver valgt ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger, og således at eleven får det bedste grundlag for at træffe beslutning om valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere på brobygning.net